Intro-brevet

Intro-brevet

Bestyrelsen og arrangørerne vil gerne gøre det lettere for nye ryttere at komme i gang med at cykle brevet’er.  Derfor har vi i foråret arrangeret en række ’Intro-brevet’er’, hvor nye kan få hjælp, vejledning og moralsk opbakning til at gennemføre en 200 km eller en 300 km. 

Klubben sikrer at der er erfarne randonneurer, der kan tage godt i mod nye ryttere, vise dem til rette og følges med dem, så de kommer godt ud og hjem. 

Det er ikke så forskelligt fra de normale brevet’er, hvor de ’gamle’ også tit hjælper de nye, men til intro-brevet’erne kan vi på forhånd love, at der er nogen, der vil følges med de nye. 

Intro-brevet'erne køres i 2017 på følgende datoer og fra følgende steder:
200 km 12. maj fra Herning
200 km 20. maj fra Nærum
200 km 27. maj fra Slagelse
300 km 03. juni fra Nærum
300 km 10. juni fra Slagelse

Brevet’erne er ikke kun for nye, men er almindelige brevet’er, som alle kan deltage i. 

Vi håber, at mange vil bakke op om intro-brevet’erne og vil stille til start. Og du er naturligvis mere end velkommen til at tage en kammerat eller en veninde med, så de kan prøve kræfter med et langdistanceløb.

Og så håber vi, at alle vil tage godt imod nye ryttere – ikke kun til intro-brevet’erne, men også til hverdag, så man føler sig velkommen, når man de første gange møder til start.

Nedenfor kan du se den flyer, vi har fået lavet om intro-brevet’erne. Send den til dine venner, dine kollegaer, din svigermor og andre, der kunne have godt af at komme ud at cykle!

/Jan

Vedhæftede Filer: