Midtjysk brevetfest i Bededagsferien

ARD Midtjylland
I Bededagsferien den 12.-14. maj inviterer Lars og Claus fra ARD Midtjylland til veritabel brevetfest med start i Brande. Fredag den 12. maj er der mulighed for at køre 200, 300, 400 eller 600 km. Udvalget er det samme om lørdagen, mens man søndag kan vælge 200 eller 300 km.
 
De 200 km om lørdagen er én af de særlige intro-breveter, der er lavet særligt for at byde nye og potentielt nye medlemmer særligt velkommen. De er selvfølgelig også velkomne de følgende dage og på de længere distancer.
 
Rutebeskrivelserne findes i kalenderen, mens du kan læse mere om overnatning, fællesspisning, betaling mv. i beskrivelsen der er vedlagt nedenfor.