Brevet rekord

Birgit har gennemført 4 brevet-serier på ét år.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er blevet kørt mange brevet-kilometer i år og at mange har kørt rigtigt mange brevet'er.

Der er 2 ryttere, der har kørt 3 fulde Super Randonneur-serier (200, 300, 400 og 600 km) og en, der har kørt 4! Det er vist dansk rekord og noget af en bedrift.

Rekorden er sat af Birgit Schmidt, som er en erfaren randonneur, der har kørt brevet'er siden 2004.

Ud over de fire SR-serier har Birgit kørt en 1000 km, en Fleche og så lidt løse brevet'er, så hun har kørt mere end 7.500 brevet-kilometer i år.

Dermed er hun den, som har kørt 8. længst i BRM-regi i 2010 - kun overgået af 7 herrer. Sejt!

Birgit har kørt de fleste af sine brevet'er i år fra Hvidovre, så da Lone og Hans Jørgen skulle aflevere hendes kontrolkort og medaljer, valgte de at aflevere dem personligt sammen med en buket blomster og et stort tillykke.

Der skal også lyde et STORT tillykke til Birgit fra bestyrelsen for hendes bedrift.