PBP

Paris-Brest-Paris

PBP-deltagere

Nogle løb er længere. Andre løb er hårdere. Men intet andet løb har de samme stolte traditioner og betydning for klubben som Paris-Brest-Paris.

I dette regneark har Frank Nordahn samlet alle danske deltagere i perioden 1987-2015 og deres resultater. Finder I fejl eller mangler bedes i kontakte webredaktøren som vil korrigere.

PBP-medaljer, DVD mm

Efter planen skulle PBP-medaljer, resultatliste, de homologerede kontrolkort og DVD have været sendt fra arrangørerne i disse dage. Men da DVDen desværre er blevet forsinket, går der lidt tid endnu, inden medaljerne lander i postkassen - så I må væbne jer med tålmodighed.  Til gengæld skulle DVDen være rigtig god, lyder rygtet.

Paris-Brest-Paris 2015 Claus Hviid Christensen

Claus Hviid Christensen har skrevet en beretning om sin optakt til PBP 2015 og selve løbet.

PBP 2015 Christian Rasmussen

Christian Rasmussen har skrevet en illustreret beretning fra PBP 2015. Læs den her:

Vedhæftede Filer: 

PBP 2015 Arne Brændmose

Arne Brændmose har skrevet denne beretning om sit 7. Paris-Brest-Paris.

Vedhæftede Filer: 

Tysk PBP-film

Claus Czycholl, der er tysk arrangør og en meget erfaren randonneur, har sendt dette link til en tysk film fra dette års PBP.  Det er en fin lille film på knap 30 minutter, der følger 3 forskellige randonneurers PBP. Den er sikkert bedst for dem, der kan forstå alt det tyske, men selv for os andre er der mange fine stemningsbilleder og gensyn fra ruten.  Det er bemærkelseværdigt, hvor let genkendelige de danske trøjer er!

Se den og genoplev PBP!

Følg din rytter!

Du har måske allerede set det, men her

http://suivi.paris-brest-paris.org/index.php

kan man følge deltagerne i PBP. Lige for tiden er siden på Fransk, men der kommer sikkert en engelsk version inden starten. 

Kender man løbsnummeret (cykelnummeret), kan man slå deltageren op direkte.  Ellers kan man søge på hans eller hendes efternavn og derefter indtaste det løbsnummer, der kommer frem. 

 

Husk pas

Husk at tage pas og kvitteringen for din tilmelding med til indskrivningen (check-in) i Paris.  Som der står i de papirer, deltagerne har modtaget, er der sikkerhedskontrol inden man kan komme ind til cykelkontrollen og ind til indskrivningen. 

Startnumre til PBP

Der er flere, der har spurgt om hvornår startnumrene til PBP udsendes.  På PBPs hjemmeside skriver arrangørerne, at numrene udsendes i uge 26 eller 27 - dvs. i den uge, vi går ind i, eller i ugen efter.

 

Sammen med startnumrene får du en række papirer - bl.a. den formelle accept af at du er tilmeldt. 

Denne accept SKAL du medbringe til Paris - sådan som det fremgår af papirerne.

 

Regler Paris-Brest-Paris 2015

Så har vi fået set reglerne for 2015 igennem og lagt en dansk version på hjemmesiden.

I vil sikkert kunne genkende store dele af teksten fra 2011, men her og der er der dog nogle små forskelle. Og selv om de måske ikke betyder det store, så kan reglerne nok være værd at læse i ventetiden, inden vi drager til Frankrig for at prøve kræfter med legendariske Paris-Brest-Paris.

Udgiv indhold