Dødsfald: Jørgen Ram Pedersen
Det er med sorg at vi har modtaget følgende:
Til Audax Randonneurs Danemark
Det er med sorg jeg må meddele at min bror - Jørgen Ram Pedersen - pludseligt og helt uventet er sovet ind i sin seng d. 10. april 2011.
Jørgen's sidste dag var lørdag d. 9. april, hvor vi deltog i Hovedstadens 300 km. brevet.
En dag i sol med det han satte så højt - cyklingen.
Turen gik rigtig godt og han var fuldstændig frisk,da vi nåede Åmarken.
I løbet af lørdag aften nåede at han at fortælle nogle af de nærmeste om denne for ham / os forrygende tur.
Jørgen nåede at gennemføre PBP 4 gange : 1991, 1995, 1999 og 2003 - den sidste sammen med sin søn Jon, der med sine dengang kun 21 år, er én af de yngste PBP-ryttere i Danmark. Det var han meget stolt af.
Endvidere var han sammen med Johannes Kristiansen med til at få designet den første udgave af vores meget smukke klubtrøje.
Allerede inden sin pensionering sidste år havde Jørgen sat sig for at gøre mere ved cyklingen og var gået i skarpt træning for at kunne deltage i 2011. Han var så opsat på at vi skulle nå 'en håndfuld'.
Bisættelse sker fra Christianskirken i Lyngby, onsdag d. 20. april kl. 13.00
Med venlig hilsen
Jon og Mogens Ram Pedersen
Vores tanker går til de efterladte.

Seneste nyt



Audax Randonneurs Danemark

ARD har 5 arrangører, der har hvert sit faste start/mål sted fordelt forholdsvis jævnt ud over landet. Det er derfor relativt nemt at komme til at køre breveter. Hertil kommer en arrangør på Mallorca.

Webredaktør

Mail: webredaktor@audax-club.dk Webmaster

Bestyrelsen

Mail: bestyrelse@audax-club.dk Bestyrelsen