Turistbrevetter

 

 

Efter indførelse af permanente brevetter i 2013 og en udvidelse af regelsættet med mulighed for at køre kortere brevetter end 200 km fra 2018 opstod et ønske om at indføre turistbrevet i ARD regi.

I forbindelse med generalforsamlingen 2019 blev reglerne for permanente brevetter således udvidet med mulighed for at køre turistbrevet.  

Ud over reglerne for de permanente gælder følgende for en turistbrevet: 

  •  For turist brevet gælder at distancen skal være mindst 75 km/dag og den skal cykles på mindst to dage, så totaldistancen er mindst 150 km.
  • Der er ingen tidsramme for en turistbrevet bortset fra at der skal cykles mindst 75 km pr. dag.
  • Hvis samme rute både er en almindelig permanet brevet og en turist brevet, skal der ved tilmelding entydigt angives hvilken af de to muligheder tilmeldingen gælder
  • Ruten skal anlægges med kontroller, der placeres, så etaperne mellem dem har et så ret forløb, som veje og geografi tillader. Egnede kontrolsteder bør angives. Ved længere breveter bør egnede overnatningssteder ligeledes angives.
  • Ifølge reglerne skal ”rutebeskrivelsen være dækkende og de enkelte etaper mellem kontrolstederne skal beskrives i en ruteanvisning. Kontrolstederne og de informationer, der skal indhentes herfra, skal angives i ruteanvisningen. Det anbefales, at ruten også beskrives i en GPS-fil, men det er ikke noget krav”.     I praksis skal klubbens sekretær kontaktes (Sekretar@audax-club.dk) inden planlægningen for at aftale hvor udførlig beskrivelsen skal være i det enkelte tilfælde, da der vil blive taget hensyn til at mange turistbrevetter kun vil blive kørt denne ene gang.
 

Vi håber at mange vil gøre brug af muligheden for at kunne kombinere en turist- og ferietur med at køre en brevet.

 

CR 05.10.2021 

Seneste nyt



Audax Randonneurs Danemark

ARD har 5 arrangører, der har hvert sit faste start/mål sted fordelt forholdsvis jævnt ud over landet. Det er derfor relativt nemt at komme til at køre breveter. Hertil kommer en arrangør på Mallorca.

Webredaktør

Mail: webredaktor@audax-club.dk Webmaster

Bestyrelsen

Mail: bestyrelse@audax-club.dk Bestyrelsen