August-opdatering af brevet-regler under CORONA

Opdateret 2-8-2020

 

Efter at regeringen har lempet på reglerne for sportsaktiviteter mv. har vi opdateret reglerne for kørsel i grupper, sådan at vi ikke behøver at køre enkeltvis. Du kan dog stadig vælge at cykle alene, hvis det er det, du har det bedst med.

Indtil andet meldes ud gælder følgende:

·        Fra nu af må man køre i grupper. Det er den enkelte arrangør, der bestemmer hvor store grupper, han vil acceptere, da det bl.a. har noget at gøre med hvor god plads, der er på startstedet. Dog må grupperne under ingen omstændigheder være på mere end 50 personer.

  • Arrangøren bestemmer hvordan kontrolkortene udleveres og afleveres.

  • Startsted og rute er de officielle – helt som normalt.
  • Tilmelding sker som sædvanligt i kalenderen – skriv i kommentarfeltet hvornår du vil køre breveten eller giv arrangøren besked på anden måde.
  •  Der anvendes stadig fotokontrol for at vi ikke skal ind på kontrolstederne.
  •  Rytterne i en gruppe skal overholde afstandskravet på 1 meter - også ved kontrolsteder og andre stop.
  •  Det vil fortsat være muligt, at køre enkeltvis 14 dage før og 14 dage efter den officielle brevetdato.  Bestyrelsen har besluttet, at dette gælder resten af sæsonen, sådan at personer, der er bekymrede for at blive smittet - fx. fordi de er i en risikogruppe eller en af deres pårørende er - stadig kan køre alene.

 

Vis hensyn til folk du møder under breveten og husk at andre måske føler sig mere udsat end du gør.
 
Mød ikke op til start, hvis du eller en i din husstand har været syg i løbet af de seneste 14 dage – det gælder også, hvis du bare har haft småsymptomer, for du skal være helt symptomfri og rask, så du ikke risikerer at udsætte andre for smitte.
 
Hold minimum 1 meters afstand til hinanden til alle tider.
 
Kør med større afstand end du plejer.
 
Spyt og snyd næse i dit tøj -ikke ud i luften –og gør altid alene bag gruppen (det er i øvrigt generelt en god regel!).

 

Bestyrelsen

 

Opdatering af brevet-regler under CORONA

Opdateret 17-5-2020

 

Efter at regeringen har lempet på reglerne for sportsaktiviteter mv. har vi opdateret reglerne for kørsel i grupper, sådan at vi ikke behøver at køre enkeltvis.

Indtil andet meldes ud gælder følgende:

·        Fra nu af må man køre i mindre grupper. Det er den enkelte arrangør, der bestemmer hvor store grupper, han vil acceptere, da det bl.a. har noget at gøre med hvor god plads, der er på startstedet. Dog må grupperne under ingen omstændigheder være på mere end 10 personer.

  • Arrangøren bestemmer hvordan kontrolkortene udleveres og afleveres.

  • Startsted og rute er de officielle – helt som normalt.
  • Tilmelding sker som sædvanligt i kalenderen – skriv i kommentarfeltet hvornår du vil køre breveten eller giv arrangøren besked på anden måde.
  •  Der anvendes stadig fotokontrol for at vi ikke skal ind på kontrolstederne.
  •  Rytterne i en gruppe skal overholde afstandskravet på 1 meter - også ved kontrolsteder og andre stop.
  •  Det vil fortsat være muligt, at køre enkeltvis 14 dage før og 14 dage efter den officielle brevetdato.  Bestyrelsen har besluttet, at dette gælder resten af sæsonen, sådan at personer, der er bekymrede for at blive smittet - fx. fordi de er i en risikogruppe eller en af deres pårørende er - stadig kan køre alene.

 

Vis hensyn til folk du møder under breveten og husk at andre måske føler sig mere udsat end du gør.
 
Mød ikke op til start, hvis du eller en i din husstand har været syg i løbet af de seneste 14 dage – det gælder også, hvis du bare har haft småsymptomer, for du skal være helt symptomfri og rask, så du ikke risikerer at udsætte andre for smitte.
 
Hold minimum 1 meters afstand til hinanden til alle tider.
 
Kør med større afstand end du plejer.
 
Spyt og snyd næse i dit tøj -ikke ud i luften –og gør altid alene bag gruppen (det er i øvrigt generelt en god regel!).

 

Bestyrelsen

------------------------------------------------------------------------------------------
 
 
 
 
25-32020
Som du ved, har regeringen forbudt offentlige forsamlinger på mere end 10 personer og lukningen af grænserne gør det umuligt for udlændinge at komme til Danmark for at køre en brevet. Tilsvarende kan vi ikke køre til Tyskland eller Sverige.

Samtidigt er der kommet opfordringer til ikke at mødes medmindre det er nødvendigt og til at holde god afstand til andre, man møder.

DCU har aflyst alle cykelløb til og med 30. april og DGI anbefaler at alle udendørs idrætsaktiviteter aflyses.

På den baggrund har bestyrelsen besluttet følgende:

  • Alle breveter i kalenderen afholdes indtil videre ikke med fællesstart som normalt, men kan køres alene af den enkelte deltage
  • De kalenderlagte breveter behøves ikke blive kørt på datoen, men kan køres med valgfri startdato og -tidspunkt inden for 14 dage før og 14 dage efter den officielle dato. Hvis arrangøren konstaterer, at der er mere end 1, der vil starte på et givent tidspunkt, vil han bede en eller flere deltagere om at udskyde starten til fx 1 time senere. Vi opfordrer til at dem, der har mulighed for det, kører på hverdage, så dem, der ikke har andre muligheder, kan køre i weekenderne.
  • Startsted og rute er de officielle – helt som normalt.
  • Vi tilskynder til at deltagerne anvender fotokontrol i stedet for stempel, så man ikke behøver gå ind i butikker og tankstationer, hvis man i øvrigt ikke skal have noget der inde. Bruger du gps, så gem det spor, den har optaget, indtil du har fået godkendt din brevet – bare for alle tilfældes skyld.
  • Tilmelding sker som sædvanligt i kalenderen – skriv i kommentarfeltet hvornår du vil køre breveten eller giv arrangøren besked på anden måde.
  • Hvordan kontrolkortet udleveres og afleveres igen, vil blive meldt ud inden de første breveter

Ovenstående kan naturligvis blive ændret, hvis love, regler eller opfordringer ændres.

Vi opfordrer kraftigt til at man ikke cykler breveterne med andre end personer, man har et tæt forhold til – fx ægtefæller eller samlevende, hvor man må forvente, at bege enten er raske eller smittede.

Man må være indstillet på at butikker mv., der plejer at have åbent, kan være lukket, når man kommer forbi, så vi opfordrer til at man sikrer sig, at man har mad nok med til at kunne klare lukkede butikker. Vand kan sædvanligvis fås på kirkegårde.

Hvis du på nogen måde føler dig syg eller sløj opfordrer vi kraftigt til at du ikke kører en brevet – og det uanset om du tror, det kan være coronavirus, en almindelig influenza eller noget helt andet.  Vi opfordrer dig til ikke at køre dels for at du ikke skal komme til at smitte andre, dels fordi man kan forestille sig, at en udmattende brevet næppe hjælper på din evne til at modstå sygdom.

Skulle du komme i en situation, hvor tidsgrænserne for breveten gør, at du meget gerne vil køre selv om du er syg, så kontakt arrangøren og formanden – så skal vi gøre hvad vi kan for at hjælpe dig med at finde en alternativ dato.

Det er naturligvis ærgerligt, at vi ikke kan mødes, når vi skal cykle vores breveter, men der er blevet vendt op og ned på mange ting i de seneste uger – og dette må trods alt siges at være en af de mindre. Og med DCUs ord, så vil det ’være dybt uansvarligt at begynde at udlægge eller fortolke eksperternes retningslinjer – vi må ikke løbe nogen risiko, og vi hverken kan eller vil som organisation foretage noget, der minder om lægefaglige analyser, vurderinger af smitterisiko i cykelsport eller lignende’.

Du spørger måske dig selv om hvorfor vi arrangerer breveter, når DCU melder ud at alle cykelløb er aflyst. Det gør vi dels fordi breveterne ikke er cykelløb i DCUs forstand, dels fordi deltagerne med de nye regler kommer til at køre alene uden risiko for at smitte andre deltagere.

Vi håber at vi med de ændrede regler kommer til at give medlemmerne mulighed for at få nogle gode oplevelser – helt i overensstemmelse med de udmeldinger, der har været om at det er fornuftigt, at komme ud og gå eller cykle. Og så håber vi, at vi inden alt for længe kan vende tilbage til en normal hverdag, så vi igen kan komme til at cykle breveterne sammen.

Med stor cykelhilsen og ønsket om at alle på trods af de vanskeligheder, vi står overfor, vil få nogle gode kilometer på landevejene.

Bestyrelsen

Seneste nyt



Audax Randonneurs Danemark

ARD har 5 arrangører, der har hvert sit faste start/mål sted fordelt forholdsvis jævnt ud over landet. Det er derfor relativt nemt at komme til at køre breveter. Hertil kommer en arrangør på Mallorca.

Webredaktør

Mail: webredaktor@audax-club.dk Webmaster

Bestyrelsen

Mail: bestyrelse@audax-club.dk Bestyrelsen