Ansøgning om medaljer mm.
Så er det
igen tiden til at søge om Super Randonneur-medaljen, Randonneur 5000 og
Randonneur10000. Som mange har bemærket, så fik vi ikke vores SR-medalje ved indskrivningen til PBP sådan som vi plejer, så i år skal man selv huske at søge.
Ansøgningerne skal være indsendt senest d. 25. september, så vi kan få dem sendt til Frankrig til tiden.
Lige som sidste år skal du indsende de forskellige ansøgninger til forskellige mailadresser, der står på ansøgningsskemaerne. Det har vi gjort for bedre at
kunne styre de forskellige ansøgninger og vi bliver glade, hvis du
sender ansøgningerne til de rigtige mailadresser.
Ansøgningsskemaer til de danske udmærkelser - Bronze, Sølv, osv. - ligger også på hjemmesiden og du kan godt søge nu, men fristen er først d. 15. december.