PBP 2023

 

Der er i dag (den 28. marts) 145 dage til den 20. udgave af Paris – Brest – Paris starter den 20. august i Rambouillet.

 

Siden lørdag den 14. januar har ryttere, der havde gennemført en BRM-brevet mellem 01.11.2021 og 30.10.2022, kunnet forhåndstilmelde sig løbet. Interessen for løbet har været stor og indtil nu har ialt 7.350 forhåndstilmeldt sig; heraf er 66 danskere. Du kan se lidt statiske over de forhåndstilmeldte her

 

 Fra lørdag den 25.marts blev forhåndstilmeldingen åbnet for alle. Der er i øjeblikket 469 ledige pladser, som er fordelt således 80 timer (15 pladser), 90 timer (25 pladser) og 84 timer (429 pladser).

Derfor; hvis du endnu ikke har forhåndstilmeldt dig, men kunne have lyst til og mod på en stor oplevelse og en ekstraordinær udfordring, så er muligheden der stadig. Forhåndstilmelding kan foretages her

 

De ryttere, som har forhåndstilmeldt sig, skal nu kvalificere sig inden den endelige PBP-registrering.  For at kunne tilmelde sig endeligt, skal man mellem den 31.10.2022 og den 30.06.2023 gennemføre en Super Randonneur brevet-serie: 200 km, 300 km, 400 km og 600 km. En del af klubbens medlemmer er allerede i gang og flere har allerede kørt 200 km og 300 km brevetter.

En manglende brevet kan erstattes af en længere brevet. En BRM 600 kan erstattes med en BRM 1000.

Endelig tilmelding er muligt fra lørdag den 27. maj 2023 og kan ske efter validering af de 4 tællende brevetter af ACP. Resultatlisten på klubbens hjemmeside vil blive opdateret flere gange med homologationsnumrene, der skal bruges i forbindelse med tilmeldingen.

Søndag den 2. juli kl. 23.59 (fransk tid) lukkes muligheden for tilmelding og registrering.

 

Med venlig hilsen

Christian Rasmussen

Seneste nyt



Audax Randonneurs Danemark

ARD har 5 arrangører, der har hvert sit faste start/mål sted fordelt forholdsvis jævnt ud over landet. Det er derfor relativt nemt at komme til at køre breveter.

Webredaktør

Mail: webredaktor@audax-club.dk Webmaster

Bestyrelsen

Mail: bestyrelse@audax-club.dk Bestyrelsen