Nyheder juni 2023
Resultatlisten er opdateret, første danske Fleche er kørt og en opfordring før PBP.
Paris – Brest – Paris nærmer sig. Om 2 måneder går starten fra Rambouillet. Som det ser ud lige nu, vil mellem 7.000 og 8.000 cyklister fra hele verden deltage i den 1.200 km lange cykelfest. Umiddelbart ser det ud til at antallet af danske deltagere kommer til at ligge på samme niveau som i 2019; altså et sted mellem 50 og 100.
Forhåndsregistreringen til løbet startede den 10. januar 2023. Senest den 10. juni skulle den konverteres til en endelig tilmelding med godkendelse af mindst 3 ud af de 4 kvalifikationsbrevetter.
Skæringsdagen den 10. juni 2023 betød, at der blev frigivet en del ledige startpladser i alle 3 startgrupper da en del enten ikke har fået registreret mindst 3 brevetter eller er sprunget fra af andre årsager (skader, dårlig form, mistet lyst etc.) I skrivende stund er de ledige pladser fordelt således:

Det tyder derfor på, at PBP heller ikke bliver fuldtegnet i 2023 når al tilmelding lukkes endeligt søndag den 2. juli ved midnat. Alle der ønsker det og kvalificerer sig kommer derfor med.
Resultatlisten for de homologiserede brevetter i Danmark per 10. juni 2023 er opdateret på klubbens hjemmeside HER. Den vil blive opdateret igen når de sidste brevetter, som skal bruges til endelig registrering er blevet kørt og homologiseret.
Video fra Fleche Nationale Danemark
Den første dansk arrangerede Fleche, Flecche Nationale Danemark, blev afholdt i Pinsen med målgang i Alsønderup i Nordsjælland.
Der var et hold med 5 deltagere som havde tilmeldt sig Flechen. De startede også fra Alsønderup og kørte en rundtur på 364 km rundt på Sjælland.
Jan Buschardt var den ene af deltagerne og han har lavet en spændende video fra turen. Den giver et fint indblik i det at køre Fleche. Den kan ses på ARDs Youtube kanal her: https://www.youtube.com/channel/UCZAKpXTxQB6C-rQiNt2eRyQ,

Opfordring i forbindelse med PBP
I forlængelse af Jans tiltag ved Flechen, vil jeg opfordre andre til at låne et af klubbens Go-pro kameraer med til PBP. Klubben har 5 Go-pro kameraer som kan lånes hos en af klubbens arrangører efter aftale. På klubbens hjemmeside kan du finde en låneaftale og en vejledning i brug af kameraet. Det er en god mulighed for at lave et minde til sig selv og meget gerne også dele et stemningsfuldt indtryk af turen og løbet med klubbens medlemmer.
400 km jubilæumsbrevet den. 22. juli 2023
Der er mulighed for at finpudse formen til PBP eller "blot" udvide sin medalje når der den 22. juli hos alle klubbens 5 arrangører køres en 400 km jubilæumsbrevet for at markere 100 året for den første brevet på 400 km. Du kan tilmelde dig brevetten i kalenderen HER
Med venlig hilsen og fortsat god sommer
Christian Rasmussen