Tøjudsalg

Vi sætter nu klubbens tøjlager på udsalg til stærkt reducerede priser. Formålet er at nedbringe klubbens binding af formue i tøjlageret og samtidigt gøre det muligt for medlemmerne at gøre et godt køb.

For at sikre en retfærdig fordeling af tøjet – hvis der nu er flere der vil købe, end der er tøj – vil vi samle bestillinger sammen de første 14 dage og derefter trække lod om tøjet, hvis der er bestilt mere end vi har på lager. Derefter vil vi sælge det resterende tøj mv. efter ’først-til-mølle’ princippet.

Konkret betyder det, at hvis der er flere der gerne vil have en bestemt vare i en given størrelse – fx korte bukser i str. XL – end der er på lager, så vil der efter 14 dage blive trukket lod om den givne vare blandt dem, der har bestilt den. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at ændre lidt i reglerne for tildeling af tøjet, hvis det viser sig nødvendigt for at vi får en rimelig fordeling af tøjet blandt medlemmerne.

Du kan se tøjet i vores nye shop – som du kan finde i øverste menubjælke på vores hjemmeside. MEN DU KAN IKKE BESTILLE TØJET I SHOPPEN. Eller rettere, det kan du godt, men vi sletter alle bestillinger så hurtigt som muligt. Du skal i stedet bruge den bestillingsliste, som du kan hente ved at klikke på linket nedenfor og udfylde den med navn og mailadresse samt hvilket tøj, hvilken størrelse og hvor mange styk du gerne vil have. Bestillingslisten skal du mail til ARD-Shop@audax-club.dk senest d. 31. maj.

Tøjsalget er naturligvis kun for klubbens medlemmer – og du kan kun købe til dig selv.

Når de 14 dage er gået, bliver tøjet fordelt og du får en mail om hvad, du kan købe. Du kan herefter gå ind og købe tøjet i shoppen, hvor der betales med betalingskort. 

 
Du kan hente bestillingslisten både som Excelfil og som pdf. Vi bliver glade, hvis du bruger Excelfilen og mailer den til os, men hvis du ikke har mulighed for at bruge Excel, kan du hente pdf-filen, udfylde den, scanne dem og maile den til os.
Hent bestillingslisten som Excelfil her
 eller som pdf her

Seneste nyt



Audax Randonneurs Danemark

ARD har 5 arrangører, der har hvert sit faste start/mål sted fordelt forholdsvis jævnt ud over landet. Det er derfor relativt nemt at komme til at køre breveter.

Webredaktør

Mail: webredaktor@audax-club.dk Webmaster

Bestyrelsen

Mail: bestyrelse@audax-club.dk Bestyrelsen